Info om Lohals

Freden og det vilde. Begge dele kan opleves i Lohals og Hou på det nordligste Langeland. Vilde dy ser man i en flot trofæsamling i Tom Knudsens Safari Museum. Men ellers er vi rigtig på landet. Det bugter sig i bakkedal. Fra landevejen i Hou ser man hav på begge sider af øen. Ved Lohals finder man også øens største skovområde. Ud over en enestående naturoplevelse byder skoven på interessante fund for den historisk interesserede. Ifølge myten slog spanske lejetropper i 1807 lejrved en tor sten i skoven. Den har fået navnet "lejrstenen" og kan ses i Bræmlevænge skoven syd for Lohals.
Kysten om nordspidsen har sin egen særprægede natur. Prøv stranden forbi den stejle Franke klint og fortsæt til det stadig fungerende Hou Fyr fra 1893 på østsiden. Vi befinder os i gammelt turistområde. I plantagen på nordspidsen findes en klynge sorte sommerhuse fra 1919 - den såkaldte "københavner-koloni". Mange af husene ejes stadig af københavnerfamilier, hvoraf en del "i de gode gamle dage" tog på landet medbringende deres stuepiger. Når de kom med færgen først på sommeren, var det en udbredt fornøjelse blandt de lokale i Lohals at sidde på havnen og betragte "sommergæsterne", som de hed.
Havnen har stadig sit miljø med restauranter. Ikke langt derfra finder man en meget besøgt lystbådehavn og campingpladsen. Vi er i et udpræget lystfiskerområde, og for dem, der vil på havet og fiske, er der flere bådudlejere i Lohals.


Tilbage...